Velkommen i nye og skønne rammer
Molevitten flyttede ind i Carlsberg Byen den 2. januar 2019 på adressen: Vesterfælledsvej 58, København V.
Nye lækre faciliteter
Molevittens ledelse og personale har været tæt involveret i indretningen af den nye institution, og vi er stadig glade, når vi skal vise Hele Molevitten frem.
Vores nye institution byder bl.a. på:
- Store, lyse og venlige stuer, placeret i par som søsterstuer med egne toiletter og garderobeområde.
- Et stort ny produktionskøkken, så vi kan servere sunde, økologiske måltider til alle børne – dagen lang. Køkkenet rummer også et pædagogisk køkken, hvor børnene kan deltage i madlavningen.
- To grønne atriumgårde med adgang indefra. Begge gårde er designet til vuggestuebørnene, så der er nem adgang til leg og hygge.
- En dejlig stor legeplads på bagsidens af bygningen over mod Humleby samt adgang til stort boldbur. Legepladsen er et lukket område med alverdens tilbud til sanserne, motorikken og fællesskabet.
- Forskellige al- og krearum, hvor børnene kan sætte deres fantasi fri.
- Gode faciliteter til personalet – fra frokostrum, over printfaciliteter til materialedepoter.
- To indgange til institutionen, så der ikke bliver flaskehals morgen og eftermiddag. Begge indgang ligger ud til Vesterfælledvej – én ved hjørnet på Ny Carlsberg Vej, én ved siden af “den røde transformerstation”.
Molevitten har til huse i hele stueetagen, som strækker sig langs Vesterfælledvej. Nederst kan du downloade tegninger af institutionen, hvis du har lyst til at smugkigge på indretningen.
Er du interesseret i en plads til dit barn?
Vores venteliste er stadig lidt lang, så skynd dig at skrive dit barn op, hvis du er interesseret i en plads.
Er du pædagog på jagt efter spændende job?
Så grib chancen og bliv en del af en engageret personalegruppe. Læs, hvad vi forventer af vores pædagoger, og hvordan du søger.